PRAKTISK INFO 

Hvornår
Lørdag d. 17. august 2019 mellem klokken 14 og 24.

Pris
Det er gratis at deltage i Folkemusikfesten. Men af hensyn til betalende turist-gæster frem til kl. 17 skal man som festivaldeltager have udleveret armbånd ved ankomsten. Det kan ske fra kl. 13. Medbragt annonce i Roskilde Avis om Vikingeskibsmuseets 50 års fest giver gratis adgang hele dagen lang.
       
Hvor
Vikingeskibsmuseumsøen, museumshavnen og Vikingeskibshallen. Lige ud til smukke Roskilde Fjord. Adressen er: Vindeboder 12, 4000 Roskilde. Parkering 50 meter fra festivalområdet.

Mad og drikke
Der vil være mange mobile madboder, som hyres ind af Vikingeskibsmuseet og festivallen. Lækkert, ”håndholdt" mad og drikke – til rimelige priser. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke på festivalområdet.

Overnatning
Hvis man vil blive til ud på natten kan man selv booke sig ind på vandrerhjemmet, som ligger lige ved festivalen. www.danhostelroskilde.dk
For deltagere fra ROD/FOD er der et særligt telt-tilbud.


Fællesmelodier
På hjemmesiden oplægges de melodier, som bliver brugt ved de forudgående workshops for musikskoleelever og –lærere. De er alle fra Roskilde/Lejre-egnen og vil sikkert blive spillet en del gange under bordspil, sessioner osv.

Bordspil
Hvad er nu det? Tidligere har vi efter svensk tradition kaldt det buskspil. Vi låner 10 orange bænkesæt af Roskilde Festival, så man har noget at samles om i mindre grupper til session, bordspil, ombord, bænke-bunke, eller hvad det nu kommer til at hedde på sigt.

Klimasikring
Festivalen foregår mest udendørs, men vi rykker ind i museums/værkstedsbygningerne, hvis det begynder at regne. Der er på bådbygningspladsen mange afskærmede halvtage. Det kan blive køligt midt på natten - men det gjorde det ikke sidste år …



 

RFS19_logo_sort_RGB.png