top of page

FOLKEMUSIKFESTEN

Rødder, Fødder & Stemmer er Roskilde nyeste folkemusikfest og -initiativmaskine. Hensigten er at revitalisere musikken, dansen, sangen – og publikum. Festen er åben for alle, og mange nysgerrige borgere vil helt sikkert komme til.

Vi fejrer Roskildes snart 50 år med folkemusikken ved at nytænke det hele. Eksempel: Nordisk Dans Roskilde søsættes under dette års folkemusikfest!

Festen får lighed med et gammel-moderne svensk spelmansstämma. Stedet, Vikingeskibs-museumsøen, er en pendant til miljøet på en svensk fäbod. Købstad og Domkirke knejser over øen, og der er kun ét polkatrin til Roskilde Fjord.

Vi har sammen med Vikingeskibsmuseet og Træbådstræffet begreberne Tradition, Håndværk og Bevægelse som mantraer: Fællesskab om håndholdt menneske-musik baseret på stærke traditioner og solidt håndværk. Lad os sætte krop og sind i bevægelse.

 

Vel mødt til et halvt døgns folkemusikfest i godt selskab – og fuldmåne.

Logo19_figur_hvid_RGB.png
bottom of page